CML Cannabis-Misbrug-Løsninger
"3 sandheder om Hash"
Mona Kjærulff Hansen
Indehaver af BB familiebehandling.
I udgangspunktet ved jeg en masse om Hash misbrug og hvad det gør ved et liv, fordi jeg selv har haft et misbrug – et massivt misbrug, over mange år. Jeg har uddannet mig til psykoterapeut og familiebehandler – med en oprindelig uddannelse som socialpædagog, og i dag arbejder jeg med mennesker der på en eller anden måde er berørt af dysfunktion, et eller andet sted i deres liv.
Mange af de mennesker er berørt af hashmisbrug på en eller anden måde.
Jeg vil gerne fortælle min historie, og jeg vil gerne fortælle om hvilke følgevirkninger hashmisbrug har for et menneske, og ikke mindst hvad det har betydet for mine børn at jeg har haft et Hashmisbrug.
Hashmisbrug er i samfundet underkendt som et alvorligt misbrug, og det er ikke anerkendt at det kan være svært at komme ud af. Der er ofte, en meget liberal holdning til hash, og til dels en Romantiseren over emnet fra de som ryger, og det vil jeg gerne være med til at gøre op med.
