top of page
Liselotte Bülow

 

Mor til en hashryger

 

At være forælder til en hashmisbruger gennem flere år sætter sine spor. Man føler sig både utilstrækkelig, frustreret, gal, ulykkelig og bange. Det kan hurtigt gå ud over ens sociale liv og arbejdslivet kan være svært at overkomme. 

 

Efter at være blevet interwievet til Alt for damerne, Roskilde Dagblad samt  Aftenshowet i foråret 2013 blev jeg kontaktet af mange forældre der fortalte mig at de var glade for at have hørt min historie.

 

Det bekræftede mig i, at der er stor brug for at få sat fokus på forældrenes kamp - en kamp for at finde hjælp til at hjælpe og en kamp mod et lukket offentligt system, hvor hjælpen kun er ganske lille når det gælder hashmisbrug.

 

Foredraget er en fortælling om det at være forælder til en Hashmisbruger, om hvor svært det er at stå på sidelinien og se på uden at kunne få hjælp til at hjælpe, og om de frustrationer og bekymringer der opstår undervejs.

bottom of page